Netværksmøde for sygdomsrelaterede foreninger
Invitation til netværksmøde for sygdomsrelaterede foreninger d. 6. oktober
Det vil glæde Frivillighuset Vindrosen at se en-to repræsentanter fra vores medlemsforeninger til det andet netværksmøde for sygdomsrelaterede foreninger tirsdag d. 6. oktober kl. 18.00-20.00 i Frivillighuset Vindrosen, Esbjerg.
Formålet med netværket er at styrke erfaringsudvekslingen og samarbejdet mellem lokale foreninger, der arbejder for at støtte personer og pårørende, der lever med specifikke sygdomme og handicaps.
Til netværksmødet d. 28. april aftalte vi at samarbejde om at få en patientkoordinator op at stå i Esbjerg Kommune. En patientkoordinator, der hjælper borgere med navigation og kontakt ind i kommunen, især ved kroniske sygdomme. Første skridt er at få mere viden om erfaringerne med patientkoordinatorer. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne meddele, at Gitte Grøndal Fallentin fra Vejen kommune, som var med til at starte tilbuddet op med en patientkoordinator-ordning i Vejen, vil komme og holde oplæg om deres erfaringer.
Dagsorden for netværksmødet d. 6. oktober:
- Velkomst v/Gitte Morberg Jensen, formand Frivillighuset Vindrosen
- Erfaringer med patientkoordinator i Vejen Kommune v/Gitte Fallentin, Områdeleder Aktivitet og Rehabilitering, Vejen Kommune
- Pause – der serveres sandwich og vand
- Debat om etablering af patientkoordinator i Esbjerg Kommune
- Drøftelse af foreningssamarbejder i netværket
- Næste netværksmøde
- Evt.
Det er gratis at deltage i netværksmødet, men tilmelding er nødvendigt og skal ske senest d. 29. september.
Hvis du eller andre fra foreningens bestyrelse er forhindret i at deltage, men gerne vil deltage i netværket fremover, bedes du give besked pr. mail til: vindrosen@vindrosen-huset.dk

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 16:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 12:00
Sted
Frivillighuset Vindrosen
Exnersgade 4, Caféen
6700 Esbjerg
Arrangør
Frivillighuset Vindrosen
Tlf. +45 75457085
vindrosen@vindrosen-huset.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivillighuset Vindrosen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser