Frivillig Bazar på SOSU Esbjerg
OBS til foreninger, der har deltaget tidligere: Læs venligst teksten grundigt, da der er foretaget ændringer.
Pædagogiske Assistenter og SOSU’er har en stor berøringsflade med frivillige sociale foreninger. Mange af de borgere og problemstillinger der arbejdes med i foreningslivet, arbejder de også med til daglig. Derfor er det vigtigt, at de Pædagogiske Assistenter og SOSU’er kender til tilbuddene i vores civilsamfund, så de kan fortælle deres borgere om det og etablere gode samarbejder.
Et godt sted at starte med denne formidling, er under uddannelsen.
Derfor glæder det os at invitere vores medlemsforeninger til Frivillig Bazar på SOSU Esbjerg onsdag d. 7. oktober kl. 10:40 - 11:40, hvor I kan møde deres elever og fortælle om jeres forening og hvorfor de skal vælge netop jer til et frivilligt arbejde, eller hvornår de kan få brug for jer i deres fremtidige arbejdsliv.
Eleverne har mødepligt til bazaren og motiveres forinden til aktiv deltagelse via reflekterende spørgsmål og viden om hvordan den frivillige sektor spiller ind i deres fag. Derudover fordeles eleverne ud på jeres foreningsstande og I har muligheden for at holde et lille oplæg.
I kan med andre ord forvente livlig aktivitet ved bordene – og hvis I er heldige, måske også nogle nye engagerede frivillige.
Praktiske oplysninger:
- Der må gerne deltage flere personer fra samme forening. Der er plads til ca. to-tre personer pr. stand.
- I kan stille jeres stande op fra kl. 10:00, selve bazaren starter kl. 10:40. OBS! I år må man gerne blive stående 5–10 minutter længere, hvis man har brug for ekstra tid til at runde af med eleverne.
- Der vil blive stillet et rum til rådighed til jakker m.m. Hvis man ønsker at spise sin medbragte eller købte frokost der, er der mulighed for det. OBS! Frokost er i år selvbetalt. Alle er dog velkomne til at benytte SOSU’s kantine. Der er bl.a. dagens ret til 30–40 kr. samt en salatbar. Kaffe og vand vil stadig blive serveret under bazaren.
- Der er mulighed for skillevægge ved standene. Skal blot krydses af i tilmeldingen.
- Parkeringspladserne er begrænsede, så kør gerne sammen eller parker i sidegaderne.
- Vil I reklamere lidt ekstra, og har I merchandise? Så har I mulighed for at give noget til konkurrencen, der bliver afholdt for eleverne! Skriv til Maja Jensen på mail: maja@vindrosen-huset.dk
Vi har plads til max 22 foreninger – så skynd jer at tilmelde jer 😊.
Var der ikke flere pladser til jeres forening? Så har I mulighed for at komme på venteliste! Skriv til Maja Jensen på mail: maja@vindrosen-huset.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 10:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 23. september 2026 kl. 09:00
Sted
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Gjesinglund Alle 8
6715 Esbjerg
Arrangør
Frivillighuset Vindrosen
Tlf. +45 75457085
vindrosen@vindrosen-huset.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivillighuset Vindrosen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser