
Invitation til oplæg
OM
Dette oplæg giver indsigt i, hvilke overvejelser, man med fordel kan gøre sig i forhold til fremtidig pleje og behandling. Der bliver bl.a. talt om livsforlængende behandling, etiske spørgsmål og debatter, behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt, patientrettigheder og muligheder for lindrende behandling. Deltagerne vil få viden, der kan hjælpe med at sikre, at ønsker for pleje og behandling bliver respekteret.
FOR HVEM
Oplægget henvender sig primært til ældre borgere, der ønsker at forberede sig på fremtidige beslutninger omkring pleje og behandling, men alle er meget velkomne.
FORSKNING
Oplægget afholdes i forbindelse med et forskningsprojekt, og deltagerne vil blive inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse lige før oplægget, umiddelbart efter og tre måneder senere. Udfyldelse af spørgeskemaerne er fuldstændigt frivilligt og ikke et krav for at komme til oplægget.
OPLÆGSHOLDER
Sabrina Westergaard Jensen er sygeplejerske og ph.d.-studerende. Hun forsker i, hvordan information om den sidste tid påvirker ældres overvejelser og initiativer vedrørende planlægning af deres sidste tid.

Arrangør: Frivillighuset Vindrosen og Aflastningstjenesten
Tilgængelighed: Kørestolsrampe ved indgang fra Skjoldsgade