Hop til hovedindholdet

Frivillighuset Vindrosen logo

Online oplæg om Boblberg Aflyst


Dato og tid

Torsdag d. 25. februar 2021 kl. 19:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 23. februar 2021 kl. 09:00

Sted

Zoom Zoom

Online oplæg om Boblberg Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

Hvis du vil høre om mulighederne for at hjælpe jeres medlemmer på online-platformen Boblberg, har du nu muligheden.

Og du behøver ikke engang at rejse dig fra lænestolen. Det hele foregår via videotjenesten Zoom, så det kan næsten ikke være nemmere.

Til mødet vil Emma fra Boblberg i Esbjerg fortælle om, hvad Boblberg er, og hvad I kan bruge det til. Der bliver selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Kaffe og kage? Normalt ja. Men online kan vi altså ikke klare det, så den må i selv brygge og bage.

Tilmelding
Når tilmeldingsfristen er udløbet, sender vi en mail med et link til Zoom-mødet. Det bruger I til at logge jer på. Hvis I er i tvivl om, hvordan man bruger Boblberg, så find evt. vores vejledning her.

Herunder kan I læse om, hvad Camilla har fået ud af at bruge Boblberg:

Camilla – Bryder ensomheden ved at tage kontakt til andre

At være tilflytter til en by hvor man ikke kender andre end sin kæreste, kan være svært og til tider ret ensomt. Den følelse havde Camilla, men fandt gennem Boblberg nye veninder og andre at skrive med. Det gør hende glad at vide at hun ikke er den eneste, som føler sig ensom.

Camilla er tilflytter til Esbjerg, hvor kæresten i forvejen boede. Hun er vild med byen, da der er flere indbyggere end på Bornholm hvor hun oprindeligt er fra. Det er en stor by uden at være for stor, fortæller hun. Da Camilla opdagede Boblberg turde hun ikke selv oprette en bobl, men tog chancen og skrev til andre som allerede havde oprettet en bobl.

I dag har hun fundet nye veninder - nogen skriver hun med, og andre mødes hun med. De nye bekendtskaber har hjulpet på Camillas ensomhedsfølelse. En af veninderne har hun været til et stort arrangement med i Esbjerg, som er en super god måde at starte ud på, når man møder nye mennesker. Derudover har de været ude og spise en enkelt gang, men ses ikke så ofte ellers. Hun har skrevet med andre piger om ensomhed og er glad for at hun ikke er den eneste, som har samme følelse.

Selvom Camilla er elev i Biltema og omgås med en masse mennesker dagligt, kan det være svært at tage det første skridt og kontakte andre. Men nogle gange skal man udfordre sig selv og turde prøve noget nyt, hvilket er derfor Camilla har fået kontakt til så mange i dag. Hun kunne helt sikkert finde på at bruge Boblberg igen og mener at alle som bruger hjemmesiden, har et håb om at finde et fællesskab og også vil finde det en dag.